onsdag den 7. marts 2007

Så kan i godt smøge ærmerne op! Netværket er klar til handling...

I morges mødtes Gitte Laub, Anne Tellerup (begge SUHR's), Trine Grønlund Nielsen (Fødevarestyrelsen) og jeg for at detailplanlægge; få de sidste ting på plads. Og I kan godt begynde at glæde jer! Der er lagt op en til formiddag med spændende oplæg og ikke mindst mulighed for innovation i netværket!

Status
Status på antal tilmeldte: 78 !

Status på smør-problematikken: Ingen smør til morgenmaden.

Status på min liste over ting at huske: I morges var der 38 punkter, midt på dagen dalede det antal til omkring 20, og ja, nu er jeg vist oppe på over 50. Heldigvis synes jeg det både interessant og spændende med sådanne opgaver; at få tingene til at klappe. Og for at det skal lykkes, skal der koordineres, samtales og organiseres.

I morgen eftermiddag hjælper Sundhedsformidlerne.dk's to tidligere praktikanter, Pernille og Ellen, med at få de fysiske rammer på plads. Det er i øvrigt også de to, der løfter sløret for danskernes kendskab til kostråd og Kostkompas fredag formiddag. Det bliver interessant viden!

Om at netværke
Jeg tænker meget over for tiden, hvad det at være et netværk i grunden betyder og indebærer. Og svaret er givet afhængig af hvem og hvilket netværk, der er tale om. I 'Netværk til formidling af de otte kostråd' er målet blandt andet:

"...at alle byder ind med det, de er gode til. Ved en fælles indsats når man længere, end man ville have gjort hver for sig."

At være en del af et netværk har mange åbenlyse fordele, både for 'sagen', men så sandelig også for netværkets aktører. Som jeg ser det er netop det, at vi løfter i flok med samme fokus den styrke, dette netværk har. At vi i netværket kan koordinere, udvikle og initiere aktiviteter - der alle har som mål at øge danskernes efterlevelse af kostrådene.

Hvad betyder ovenstående målsætning for dig som aktør og medlem af netværket? Hvorfor netværker du? Hvad giver et netværk dig og hvad byder du ind med?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

behovet for at se:)