- Kurser i madlavning for familier, hvor hele klasser deltager sammen. Så bliver der en social dimension med + sikrer at alle og ikke kun ressourcestærke familier deltager. Fokus på smag og sundhed.
- Differentieret moms + afgift på fedt og sukker.
- Intranet spam, 'virus', med budskaberne
- Konkurrencer i folkeskolen, a la DM i livretter.
- Børne TV: Find vej med kompasset
- Børne TV og magasin: I den varme sofa: Voksen TV i børnehøjde.
- Portionsstørrelser: Tilbage til små slikposer og portionsstørrelser
- Detailhandel: Køb lettere ind efter kompasset. Reel info. Fristes af det sunde. Ud af butikken - mødes af sund fastfood både før og efter kassen.
- Partnerskaber med fastfoodrestauranter og kiosker. Kompas-mad. Gulerødder som alternativ til pommesfrites duer ikke.
- Partnerskaber: Kompasmad: udvikling af konkurrencedygtige snacks.
- Samarbejds med sundhedsplejersker. Lav initiativer målrettet mødregrupper (som ofte er motiveret for at leve sundere). Praktisk med mulighed for at prøve og smage selv.
- Støtte til madordninger i skoler og daginstitutioner, der lever op til kostkompasset.
- Fjerne barrierne over for at bruge fx. rodfrugter.
- Forene og koordinere info/events: Kostkompas og ernæringsmærket = undgå forvirring, + synergi.
- Kurser for omsorgspersonale.
- Opprioritere fokus på smag i hjemkundskabsundervisningen. Lave handlingsorienterede 'pakker', der hjælper til at forme undervisningen.
- Kan mændene nås gennem kvinderne? Kvindebladene er vigtige formidlere af kostrådene.
- Kokke, der giver smagsprøver på mad, der smager godt og følger kostkompasset.
- Experimentariet har altid haft en slag interaktivt 'kostkompas', meget populært. Kan det udbygges?
- Skolekøkken. Undervisere skal opfordres til at tage det interaktive kostkompas med ind i undervisningen.
- Det er meget ugebladenes og avisernes yngre læsere der i forvejen bruger nettet i større stil. De ældre skal guides gennem bladene - måske annoncer?
- Kostkompas i tilbudsaviser/supermarkeder.
- Skolemadsmærkning
- Butiksdemoer efter kostkompas
- Indkøbskasser med kostkompas
- Workshops i storcentre, biblioteker, arbejdspladser.
- Hjemkundskabsundervisningen optimeres
- 'Foodstock' - Oprør fra Maven
- Dyrskuerne: kostkompasevents
- Udbygget undervisningsmateriale på nettet.
- Kantine TaskForce. Koordineres via Alt om kost.
- Integrere undervisning i kostrådene og formidling heraf på alle korte og mellemlange uddannelser (omsorgsuddannelserne)
- Husk: motion
- Fødevareemballage er oplagt til formidling af kostråd.
- Interaktiv brochure?
- Spørg de 40% der hverken ved eller vil vide noget om kostråd, hvordan vi formidler til dem?
søndag den 11. marts 2007
De 8 kostråd - formidling af hele budskabet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Kejserens nye klæder eller noget der ligner...
Hvor er det nye, det der adskiller sig fra alt det sædvanelig. Det, der gør at man rykker frem i stolen og føler sig inspireret og motiveret?
Seminaret er da helt sikkert en fantastisk idé og god mulighed for at networke. Jeg vil gerne rose det selvstændige og modige intiativ.Dertil så lang...
Jeg beklager, men for mig, ser resultatet af dette seminar ud som den traditionelle tomme ernæringssnak, som er hyppigt brugt i ernæringsverdenen.
Hvad skal vi så istedet? Vi skal derud, hvor vi udfordrer vores tankegang og frem for alt vores handlinger. Og ikke på det overfladiske og traditionelle plan. Alt for mange seminarer, blogs og diskussioner ender i den store tomme intet-hed, under dække af ekspertudsagn og faglige diskussioner, alt imens vi bliver overhalet indenom af kreative og til tider alternative formidlere.
Jeg håber at kunne provokere til yderligere nytænkning med sætningen: Hvordan adskiller disse idéer sig fra det, der allerede har været fremført, og for at puste ild til gløderne: Hvordan sikre vi, at idéerne ikke (igen) ender i ingenting, men at man rent faktisk tager første skridt imod i faktisk implementering?
Game on!
Kejserens nye klæder eller noget der ligner...
Hvor er det nye, det der adskiller sig fra alt det sædvanelig. Det, der gør at man rykker frem i stolen og føler sig inspireret og motiveret?
Seminaret er da helt sikkert en fantastisk idé og god mulighed for at networke. Jeg vil gerne rose det selvstændige og modige intiativ.Dertil så lang...
Jeg beklager, men for mig, ser resultatet af dette seminar ud som den traditionelle tomme ernæringssnak, som er hyppigt brugt i ernæringsverdenen.
Hvad skal vi så istedet? Vi skal derud, hvor vi udfordrer vores tankegang og frem for alt vores handlinger. Og ikke på det overfladiske og traditionelle plan. Alt for mange seminarer, blogs og diskussioner ender i den store tomme intet-hed, under dække af ekspertudsagn og faglige diskussioner, alt imens vi bliver overhalet indenom af kreative og til tider alternative formidlere.
Jeg håber at kunne provokere til yderligere nytænkning med sætningen: Hvordan adskiller disse idéer sig fra det, der allerede har været fremført, og for at puste ild til gløderne: Hvordan sikre vi, at idéerne ikke (igen) ender i ingenting, men at man rent faktisk tager første skridt imod i faktisk implementering?
Game on!
Jep - fuldstændig enig. Så er der en masse "eksperter" der holder et møde og hvad kommer de frem til? I mine øjne er dette endnu et KEDELIGT og ligegyldigt initiativ, da idéerne langt fra er nye. Istedet ender det i at alle "eksperterne" RYGKLAPPER og roser hinanden til skyerne over et "glimrende" intiativ.
Helt ærligt - hvor er det NYE og hvor er det INTERESSANTE? Ikke sært at ingen danskere kender- og gider at interessere sig for de officielle råd!
Louise, PB i E&S, HE
I har ret - jeg er enig, dette her netværksmøde har et stort potentiale - også til at blive et nyt Fedt Topmøde, som vi stadig venter at se resultater af... Men vi skal starte et eller andet sted og vores tanker var at vi skal løfte i flok og ikke starte enkeltvis med at prøve at ændre danskernes holdning. Vi har taget det første skridt og samlet industrien og nu må det være deres tur til at vise interesse i at deltage og ikke kun vise gode hensigter og dermed - som i siger - klappe på skulderen at hvor gode vi har været. Det er ikke nok bare at tale - der skal handling på bordet!
Men kom dog id af busken og kom med det konstruktive - det er langt mere nyttigt end bagklogskab
Søren, Sundhedsformidlerne.dk
Ja hvor har i dog ret, der skal bestemt mere til end en fredag formiddag i netværkets tegn.
Men hvor det dog ærgrer mig at læse så negative indslag, som ovenfor. Når man benytter sig af skriftlige kommunikationsmedier, som bl.a. en blog, så er det så vigtigt at overveje sine formuleringer nøje. Det er muligt at ovennævnt indslag er skrevet med et vist glimt i øjet, i så fald skinner det ikke igennem og ret mange flere af sådanne indslag vil klart holde de positive og idégenererende ”eksperter” væk fra dette forum – som vil opfatte sådanne skrivelser som KEDELIGE og ligegyldige initiativer.
Hvis i stadig er med, ”anonyme” og Louise, så kaster jeg straks håndklædet i ringen, og siger undskyld for at springe med på vognen af negative floskler - for nu at tage fat på de positive tanker.
Først vil jeg starte med at klappe alle de fremmødte ”eksperter” på skulderen. Der ligger mange timer bag planlægningen og udførelsen af den forgangne fredag, og mange gode dialoger og tanker bag de gode timer vi havde sammen - som jo bragte en del initiativer for dagen. De ligger jo allerede tilgængelige for os alle her på bloggen, så hvad så nu spørges der ovenfor? - ja nu skal vi jo i gang og gribe de mange bolde.
Vi skal i gang med det arbejde, som alle bag netværket i sin tid ”tilmeldte” sig, nemlig at løfte de 8 kostråd/ kostkompasset, som et redskab til at øge danskernes optimerede sundhed.
Personligt vil jeg på nuværende tidspunkt gerne i dialog med de af jer, som tænker at forebyggelse og sundhedsfremme sker i tæt kontakt med individet. Jeg ved, at det er den umiddelbart dyre løsning, men det er den metode jeg brænder for pt. og oplever som mest holdbar.
Sundhedstiltag mener jeg skal ske i tæt dialog med individet selv, således at handlingen/forløbet bygger på individets egne ressourcer, ønsker og mål. Det skal føles vedkommende og meningsfuldt for at ”kampen” synes værd at kæmpe.
Dermed ikke sagt at strukturelle indsatser som kampagner mm. er uanvendelige – men blot at disse sjældent viser sig som effektive midler alene, når ønsket er en svær adfærdsændring. Som et minimum mener jeg, at kampagner skal følges op med krystalklare anvisninger, som er omsættelige og overkommelige, dette for ikke at efterlade vores modtager apatisk tilbage. Dette arbejde forekommer mig også særdeles relevant.
Så hvis der er nogle af jer, ude i det pulveriserende erhvervsliv, som kan bruge en hånd, fra en studerende, til et projekt, hvori ovenstående tanker indgår, så er jeg meget interesseret i at byde ind.
Med venlig hilsen Pernille Valét
Studerende i Ernæring og sundhed, HE
Det ser ud til at min intention om at provokere til nytænkning på sin vis virker. Jeg vil dog understrege at mit indlæg er ment, som et positivt spark bag i.
Men når det er sagt, synes jeg, at det er ærgeligt at Pernille istedet for at modtage min kommentar som en udfordring, vælger at gå til angreb. Indimellem kunne vi nå meget længere, hvis vi standser op og tænker "hmmm...ja hvordan er dette seminar anderledes og hvordan kan vi komme videre herfra".
Den personlige salgstale overfor virksomheder, som Pernilles indlæg på underlig vis slutter af med, virker som en fejlplaceret markedsføring af egen person i denne sammenhæng og jeg synes at det er ærgeligt at bruge sin taletid på en ellers glimrende blog, til at promovere egen person. Formålet med bloggen er vel at diskutere kostråd eller...?
Jeg vil gerne tage imod Søren's glimrende opfordring, hvori han efterspørge alternativer og konstruktive forslag. Jeg deler holdningen til spørgsmålet, der netop er fremført på bloggen - "skal danskerne overhovedet kende De 8 Kostråd?" Efter min mening "nej, ikke nødvendigvis". Spørg de studerende på SUHR's om de kan kostrådene udenad - nej det kan hovedparten ikke (pinligt med sandt) og hvordan kan man så forvente at befolkningen kan eller vil?
Måske er målet slet ikke forbrugerne?
med hensyn til det første råd har man så overvejet at lave et kombineret sundhedsfag ud af idræt og hjemmekundskab og måske med et tværfagligt pust fra natur og teknik?
Hjemmekundskab er alligevel helt vildt devalueret og maden bliver ringere og ringere, så var det måske en mulighed at have det i færre timer og så kvaliteten og mængden af den mad de fik ville være det bedre?
Og desuden med et større fokus på sundhed, som det er nu laver de jo lagkage, lever og havregrød i en skøn pærevælling og uden skelen til ret meget omkring hvad der er sundt og hvad der er ikke, højst med en lille kosttabel hist og her.
Med venlig hilsen
Maria Ibsen
Send en kommentar