Indlæg fra Malene Mosbæk, Frugtformidlingen

Godt initiativ til en samling af netværket omkring de 8 Kostråd!

Fokus for indkaldelsen var at for få danskere kender Kostkompasset. Men skal danskerne nødvendigvis kende Kostkompasset? For mig er det vigtigere at de 8 Kostråd er kendte - med eller uden symbolet Kostkompasset. Da vi efter de første oplæg gik over til nætværksseminar, hørte jeg heller ikke Kostkompasset nævnt en eneste gang. Der blev derimod diskuteret på livet løst omkring kostrådene, og der kom mange gode ideer på banen, til initiativer der kan få flere danskere til at efterleve kostrådene. Der var desværre ikke tid nok til at konkretisere ideerne og fordele opgaver - så vi ku holde hinanden op på at føre ideerne ud i livet. Har du måske arbejdet videre på nogle af ideerne?

Resultaterne fra Sundhedsformidlernes undersøgelse af danskernes kendskab til de 8 Kostråd og Kostkompasset var interessante! Det var dog tankevækkende at der blev lagt op til at alle danskere absolut skal kende kostrådene og Kostkompasset – og hvordan får vi bragt det sunde budskab ud til dem? De 77 % der ikke ønsker yderligere information, og især de 40 % der ingen kendskab har til kostrådene, de skal og kan ikke nås gennem oplysning. Det skal i stedet ske ved at differentiere tilgængeligheden til det sunde og usunde. Fx sund mad i kantinerne, sunde færdigretter, sundt fast food, prisdifferentiering og placering i butikkerne.

Lars Sonnes peptalk om sammenhængen mellem madlavningskundskaber og en sund livsstil er ikke hel dum. Hvis vi kan få opprioriteret undervisningen i madlavning i folkeskolerne og alle andre steder, hvor folk kan tage store og små kurser i madlavning, så er vi måske allerede et langt stykke - på trods af tendensen til at folk ikke gider og ikke har tid til selv at lave mad. Er det måske fordi de mangler kundskaberne til at gøre det sjovt, nemt og hurtigt?

Gode madlavningskundskaber kombineret med stor tilgængelighed til de nemme og sunde valg i hverdagen må være vejen frem! Lad os håbe denne blog kan hjælpe os på vej, og at fredagens samling har givet ny næring til netværket og samarbejde mellem alle der arbejder med de 8 kostråd – direkte og indirekte.

Malene Mosbæk, Frugtformidlingen

Nu er rapporten om danskernes kendskab til og anvendelse af de 8 kostråd tilgængelig.

Pernilles og Ellens undersøgelse af danskernes kendskab til og anvendelse af de 8 kostråd blev præsenteret på netværksmødet den 9. marts på SUHR's. Der lovede vi, at rapporten i dens fulde længde blev tilgengængelig.. det var lidt af en hård fødsel, at få den rapport lagt online, men nu er den her.

Her finder du rapporten....

Hvad betyder rapportens resultater for dit arbejde med formidling af kostrådene?

Problemerne med at kommentere indlæg er nu løst...

I de sidste par dage har det været ret vanskeligt at kommentere på indlæg og andres kommentarer, men det problem er nu løst... Dermed er det atter muligt at 'samtale' på bloggen.

God fornøjelse.

Dokumentationen er offentliggjort, og nu er det op til jer... let´s talk!

Så er de mange idéer fra fredagens møde lagt på bloggen! Der må være meget at spørge om, kommentere og udvikle på. Spark til bolden, den er på din banehalvdel!

Jeg har oprettet ni mindre indlæg, eet for hver gruppe/kostråd (otte + alle), således at det er lettere at overskue dialogen og kommentere på enkelte gruppers arbejde, idéer og dialog.

Under de ni indlæg ligger det 10ende indlæg, der handler om evaluering af arrangementet og planlægning af det næste møde.

Trine fra Fødevarestyrelsen sender en mail til hele netværket i starten af den kommende uge med en opfordring til at kigge herind og gå i dialog med os.

Præsentationer etc. fra fredagens møde bliver tilgængelige online via SUHR's en af de kommende dage. Jeg giver besked her på bloggen om hvornår . og linker naturligvis.

Nu er det op til jer, både deltagere på mødet, men også resten af netværket! Byd ind med kommentarer, let´s talk !

De 8 kostråd - formidling af hele budskabet

• Kurser i madlavning for familier, hvor hele klasser deltager sammen. Så bliver der en social dimension med + sikrer at alle og ikke kun ressourcestærke familier deltager. Fokus på smag og sundhed.
• Differentieret moms + afgift på fedt og sukker.
• Intranet spam, 'virus', med budskaberne
• Konkurrencer i folkeskolen, a la DM i livretter.
• Børne TV: Find vej med kompasset
• Børne TV og magasin: I den varme sofa: Voksen TV i børnehøjde.
• Portionsstørrelser: Tilbage til små slikposer og portionsstørrelser
• Detailhandel: Køb lettere ind efter kompasset. Reel info. Fristes af det sunde. Ud af butikken - mødes af sund fastfood både før og efter kassen.
• Partnerskaber med fastfoodrestauranter og kiosker. Kompas-mad. Gulerødder som alternativ til pommesfrites duer ikke.
• Partnerskaber: Kompasmad: udvikling af konkurrencedygtige snacks.
• Samarbejds med sundhedsplejersker. Lav initiativer målrettet mødregrupper (som ofte er motiveret for at leve sundere). Praktisk med mulighed for at prøve og smage selv.
• Støtte til madordninger i skoler og daginstitutioner, der lever op til kostkompasset.
• Fjerne barrierne over for at bruge fx. rodfrugter.
• Forene og koordinere info/events: Kostkompas og ernæringsmærket = undgå forvirring, + synergi.
• Kurser for omsorgspersonale.
• Opprioritere fokus på smag i hjemkundskabsundervisningen. Lave handlingsorienterede 'pakker', der hjælper til at forme undervisningen.
• Kan mændene nås gennem kvinderne? Kvindebladene er vigtige formidlere af kostrådene.
• Kokke, der giver smagsprøver på mad, der smager godt og følger kostkompasset.
• Experimentariet har altid haft en slag interaktivt 'kostkompas', meget populært. Kan det udbygges?
• Skolekøkken. Undervisere skal opfordres til at tage det interaktive kostkompas med ind i undervisningen.
• Det er meget ugebladenes og avisernes yngre læsere der i forvejen bruger nettet i større stil. De ældre skal guides gennem bladene - måske annoncer?
• Kostkompas i tilbudsaviser/supermarkeder.
• Skolemadsmærkning
• Butiksdemoer efter kostkompas
• Indkøbskasser med kostkompas
• Workshops i storcentre, biblioteker, arbejdspladser.
• Hjemkundskabsundervisningen optimeres
• 'Foodstock' - Oprør fra Maven
• Dyrskuerne: kostkompasevents
• Udbygget undervisningsmateriale på nettet.
• Kantine TaskForce. Koordineres via Alt om kost.
• Integrere undervisning i kostrådene og formidling heraf på alle korte og mellemlange uddannelser (omsorgsuddannelserne)
• Husk: motion
• Fødevareemballage er oplagt til formidling af kostråd.
• Interaktiv brochure?
• Spørg de 40% der hverken ved eller vil vide noget om kostråd, hvordan vi formidler til dem?

Spis frugt og grønt - 6 om dagen

• Momsnedsættelse/-fritagelse
• Sundt udbud: kantiner, take-away, fastfood, skoler, daginstitutioner.
• Butikkerne. Større frugt/grønt-areal, fremtrædende placering. Frugt/grønt ved kasserne i stedet for slik. Opskrifter og tilberedningstips i frugt/grønt-afdelingen.
• Styrke hjemkundskab/sundhedspraksis i folkeskolen

Spis fiske og fiskepålæg - flere gange om ugen.

• Formidling af opskrifter med fisk. 30 sek. sposts med opskrifter på fisk. Visualisering af opskrifter. Smagsprøver. TV, internet, supermarkeder.
• Fiskeproduktudvikling. Sunde convienceprodukter, små portionsstørrelser af diverse fisk til madpakken, fiskepakker, færdigretter med fisk. Børn, forældre, singler.
• Uddannelse af hjemkundskabslærere. Teori og praksis. Studerende og uddannede.
• Ensrettet information. Udbrede 2gangeomugen.dk. Borgere, forbrugere.
• Merchandise. Madkasser med køleelement. Tupperware med fiskelogo.

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag.

Kommetarer om kostrådet:
At flere af dem er for bredt favnene og for lidt konkrete. Kostråd er for abstrakte - man kan ikke tage dem med hjem. Priser og udbud styrer for meget hvad man handler ind og spiser til måltiderne. Kartofler bør ikke være i denne gruppe fordi en kartoffel er en kartoffel, og der kan ikke vælges grovere produkter - som der eksempelvis kan med ris. Det grove er spændende og vigtige for den stigende evidens for fuldkorns egenskaber viser vigtigheden heraf. Det vigtigste er at komme ud med eet klart budskab af gangen, så folk kan forstå og integrere et budskab af gangen.

Råd/problemer:
Fuldkornsprodukter skal opdateres til smart look som svarer til det de unge vil have. Tilgængeligehed er vigtigt, så snart kampagne kører skal man kunne få produktet. Sundere fastfood, hvor der arbejdes på attraktiv smag som tit mistes når det bliver groft og fedtfattigt. Fastfoodsteder bør arbejde med sundere initiativer, f.eks. som Sunsets "sunde pommesfrites".

Med udgangspunkt i ovennævnte kommentarer fokuseres, der her på den grove del af kostrådet:
Hvordan vi få danskerne til at spise grovere?

• Det grove skal arbejdes hen mod bedre smag - da mange føler andre produkter smager bedre.
• Tilgængelighed, ex. i butikker og indkøbsmuligheder, generelt.
• Brød på skoler skal være groft - ud med bagels og pizzasnegle - ind med groft brød og gulerødder.
• Produktudvikling: grovmel i pizzaer, groft bake-off, grove melblandinger til bagerne.
• Arbejde med holdninger
• Viden om at ex. mørkt brød ikke er groft, men fyldt med malt.
• Billig toastbrød skal gøre fiberriger - altså arbejde sammen med producenterne.
• Prisregulering - men har erhvervet interesse heri?
• Fuldkornspølsebrød.

Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager.

• Det sunde supermarked - slik væk fra kassen
• Ernæringsmærket
• Sukkerspionen (Forbrugerrådet?)
• Forbyde slikreklamer for børn
• Tomme kalorier/råderum
• Sundhedssite - Sund kost
• ½ liter om ugen
• Fysisk aktivitet og vægt.
• Sukkerfri arbejdspladser
• Forbedre sundhed - hvor hurtigt går det?
• Tilgængelighed på uddannelsesinstitutioner
• Sød hverdag uden det søde
• Skilte til kantiner
• Betydningen af at få for meget sukker på hverdagene.
• Hvad kan man sætte i stedet?
• Mad- og måltidspolitikker, børnehaver.

Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød

Der var enighed om, at udviklingen gik i den rigtige retning. Initiativer til øget varekundskab var ønskeligt og ville kunne understøtte reduktion af fedtindtaget.

• Mængdeangivelser
• Positiv formulering af ”fedtrådet”
• Kampagner- fx inspireret af undertonerne i ” 6 om dagen” , som fx en onsdagskampagne, med ”det fedtfri onsdags….”
• Slogans, fx lev ikke fedt , men stærkt
• Magre færdigretter
• Fokus på fedtkvalitet
• Udvikling af mærkning af måltider i udespisningsbranchen
• Anvendelse af ”Tallerken-modellen”

Mænd blev anset for en vigtigt målgruppe, hvilket også indgik i ide-udviklingefasen.
Medier til at nå målgruppen: Tankstationer, sportsklubber, tilbudsaviser, lokalavisermandeblade, tekst TV, SMS’er.

Der var ønske om at tage et medansvar for sundhedsoplysningen.
Der opnås imagepleje, branding. Der reklameres for magre produkter.

Det var vurderingen, at det ikke var nærliggende at koordinere ”fedtrådet” med enkelt stående andre kostråd, men gerne som en del af en samlet indsats rettet mod den samlede kost og dermed alle kostrådene.

Det blev foreslået at koble evt. initiaver op på sociale sammenhænge for at styrke gennemslagskraften.

Spis varieret og bevar normalvægten

• Adskille rådet i to separate råd.
• Operationalisere rådene : redskaber
• Redskab til læger i forhold til forældre med overvægtige børn
• Nedtone vægten. Optone mad og motion.

Derudover er det et punkt, som jeg ikke kan læse: Måske gruppen kan hjælpe?
"PR i forhold til medier der henvender sig til ....... målgrupper" (hvad er det manglende ord?)

Sluk tørsten i vand

• Tilgængelighed af koldt vand på gadeplan, evt. i samarbejde med vandværkerne. Design af ny flotte vandposter og fontæner (skolegårde, pladser)
• Tværfaglig indsats med gymnasier/tekniske skoler og andre ungdomsuddannelser om at designe labels til vandflasker for f.x. Carlsberg eller andre producenter. 'Vind årets flaskelabel og 1 års forbrug af vand til gymnasiet'
• Vand som ressource, bæredygtighed
• Hanevand bedre end kontrolleret flaskevand?
• Koble vandrådt med -sukker/sodavand og mindre alkohol.
• Den svenske model for restaurationsbranchen. Man skal servere vand (gratis) til maden.
• Samarbejde med fastfoodbranchen om at servere koldt vand (gratis)
• Tandlæger som nøglepersoner i forhold til de unge, der forlader skoletandlægen og selv skal betale når skaderne opstår (huller og syreskader) + opmærksomhed på saft og juice, ikke kun sodavand/cola.
• Den franske chaufførmodel, f.x. i forbindelse med uge 40 kampagnen. 1 glas vind; når du har drukket ½delen, hælder du vand i.
• Gastronomiske rollemodeller - det er yt at drikke sodavand til maden på restaurant. 'Nyd maden, drik vand til!'
• Lave en imagekampage med vandproducenterne.
• Vand og ældre.
• Skoleprojekt. Design din egen vandflaske, vandkrus. 'Drik vand og bliv klar i knoppen!'
• Kommunerne laver kostpolitikker for daginstitutioner, der fremmer vand på bekostning af sukkersødet drikkelse.
• Kommunalt tilskud til idrætshaller, der serverer vand. Økonomiske incitamenter til at servere vand på bekostning af sodavand for forpagterne.
• Produktudvikling af vand med smag - fx. evt give udviklingsmidler til små virksomheder.
• Kobling til uge 40 kampagne. Drik 1 glas vand hver gang du tager 1 glas vin/øl.
• 18-23 årige vigtig målgruppe.
• Koble kostpolitikker med økonomiske incitamenter.

Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen.

• By- og landskabsplanlægning. Cykelstier, grønne områder, flere brede og synlige trapper.
• Alle arbejdspladser skal kunne trække udgiften fra til betalt fysisk aktivitet - alle slags.
• Tilbud om motion i arbejdstiden.
• Flere idrætstimer i skolerne. Idrætskonsulent i kommunerne til at efteruddanne lærere. Fx. altetik tilbage på skemaet.
• Fysisk aktivitet på et højere plan i pædagogiske uddannelser.
• 15 minutters frikvater i skolerne.

Prioritering:

AKTIVT HVERDAGSLIV.

Der mangler synergi, koordinering og forankring. Meget er styret af økonomi og projekter. Lokale initiativer er vigtige. Ildsjæle. De små projekter skal alle føre samme sted hen. Mangler evaluering og vidensdeling.

Børn er den vigtigste målgruppe!

Innovativ dialog.

Kære aktører!

Sikke en aktivitet vi lagde for dagen i fredags! Masser af gode samtaler, udviklende debatter og konkrete forslag. Hold da helt op!

Mine forventninger til dagen var:

• Sparring på konkrete idéer
• Networking
• Følelsen af at gøre en forskel
• De praktiske rammer skulle fungere

Jeg fik alle mine forventninger indfriet, gjorde du? Dette er en opfordring til at byde ind med evaluerende tanker om dagens indhold, rammer og output.

• Blev dine forventninger indfriet?
• Hvad fungerede godt og mindre godt? Hvad tåler en justering til næste gang vi mødes?
• Hvornår skal vi mødes igen?
• Hvad skal indholdet være og hvem tager initiativ?

Jeg ser frem til at modtage dine kommentarer. Og læs lige indlægget fra Maja Møller, Arla, hvis du har betænkeligheder ved at blogge.

/Claus

Scenen er sat!

Kære aktører.

Nu er de fysiske rammer sat til møde i morgen, fredag den 9. marts. Nu er resten op til jer; nemlig at sikre at alle de andre 'rammer' fyldes ud med kreativitet, aktivitet, dialog og udvikling.

Status: stadig 78 tilmeldte, alle inklusive (vi har dækket op til 81, så der er også plads til overraskelser og ikke-tilmeldte). Morgenmaden er købt (dog ikke brødet; det skal være crispy, god krumme og friskbagt, så det tager jeg lige med på vejen; smutter indenom Emmerys på Vesterbrogade). Og listen med punkter, jeg mangler at gøre noget ved, er nede på 8.

Jeg glæder mig; gør du?

Vi ses!

/claus

Så kan i godt smøge ærmerne op! Netværket er klar til handling...

I morges mødtes Gitte Laub, Anne Tellerup (begge SUHR's), Trine Grønlund Nielsen (Fødevarestyrelsen) og jeg for at detailplanlægge; få de sidste ting på plads. Og I kan godt begynde at glæde jer! Der er lagt op en til formiddag med spændende oplæg og ikke mindst mulighed for innovation i netværket!

Status
Status på antal tilmeldte: 78 !

Status på smør-problematikken: Ingen smør til morgenmaden.

Status på min liste over ting at huske: I morges var der 38 punkter, midt på dagen dalede det antal til omkring 20, og ja, nu er jeg vist oppe på over 50. Heldigvis synes jeg det både interessant og spændende med sådanne opgaver; at få tingene til at klappe. Og for at det skal lykkes, skal der koordineres, samtales og organiseres.

I morgen eftermiddag hjælper Sundhedsformidlerne.dk's to tidligere praktikanter, Pernille og Ellen, med at få de fysiske rammer på plads. Det er i øvrigt også de to, der løfter sløret for danskernes kendskab til kostråd og Kostkompas fredag formiddag. Det bliver interessant viden!

Om at netværke
Jeg tænker meget over for tiden, hvad det at være et netværk i grunden betyder og indebærer. Og svaret er givet afhængig af hvem og hvilket netværk, der er tale om. I 'Netværk til formidling af de otte kostråd' er målet blandt andet:

"...at alle byder ind med det, de er gode til. Ved en fælles indsats når man længere, end man ville have gjort hver for sig."

At være en del af et netværk har mange åbenlyse fordele, både for 'sagen', men så sandelig også for netværkets aktører. Som jeg ser det er netop det, at vi løfter i flok med samme fokus den styrke, dette netværk har. At vi i netværket kan koordinere, udvikle og initiere aktiviteter - der alle har som mål at øge danskernes efterlevelse af kostrådene.

Hvad betyder ovenstående målsætning for dig som aktør og medlem af netværket? Hvorfor netværker du? Hvad giver et netværk dig og hvad byder du ind med?

Snart fuldt hus!

Dagen i dag har budt på detailplanlægning: bordplan, deltagerlister, finjustering af program, skilte der viser vej til toiletterne, koordinering med kokken og meget, meget mere...

Og så har jeg brugt lidt hjerneaktivitet på at fundere over morgenmaden: Som det ser ud lige nu vil den bestå af: rugbrød, grovbrød/boller, marmelader, oste, grønsagssnacks, figenpålæg, juice, kaffe, te, vand - og ja, nu kommer så det jeg har brudt mit hoved med: Skal der smør på bordet?

Maja Møller, der i øvrigt er weblogskribent på den gode Arla-blog "Omtanker" har spurgt mig om det var inspireret af hendes tiltag "Ernæringsseminar 2007". Og svaret er delvist et ja. Jeg synes, at den idé med at lade deltagerne gå i dialog forud for et møde/seminar/konference - med fokus på indhold og planlægning, var superspændende. Når jeg skriver delvis hænger det sammen med at vi, der er medlemmer af netværk - både dette 'Netværk til formidling af de 8 kostråd', men også andre - har meldt os til et netværk for netop at netværke! Altså kommunikere, udvikle og sparre. Være i dialog. Og bloggen er et fantastisk forum til netop det! At være i dialog. Så aktører: Jeg gentager opfordringen: Let´s talk!

Er du ikke så erfaren i det med skrive på en blog, så bliv klogere på det på Trine-Maria Kristensens blog "Hovedetpaabloggen". Hun ved hvad hun taler om. Hun inspirerede mig sidste forår på Arlas Ernæringsseminar. Hun talte i en halv times tid, tror jeg. Og da hun var færdig var jeg solgt. Ikke til hende, men til bloguniverset, der rummer så mange muligheder for online networking og vidensdeling.

Maja har i øvrigt gjort mig opmærksom på lidt blog-etikette. Og lad os lige slå en regel fast. At smide et indlæg på bloggen kræver også en afsender. Altså ingen anonyme kommentarer, tak.

I morgen tidlig kl. 8.00 (Det er altså meget tidligt når bopælen er Sydlangeland, skal jeg lige hilse og sige - men har iøvrigt selv foreslået tidspunktet) mødes Trine Grønlund Nielsen fra Fødevarestyrelsen, Gitte Laub Nielsen fra SUHR's og undertegnede for lige at drøfte om vi nu har tjeck på det hele til fredag. Anne Tellerup fra SUHR's deltager også i en del af mødet - fordi det er hende, der skal styre fredagens indslag, taler og aktiviteter.

Hastværk er lastværk

Så er listen over aktører i 'Netværk til formidling af de 8 kostråd' opdateret.

Du kender det måske. En god idé fødes, idéen kræver handling -og når man (læs: jeg) er en handlingens mand, ja, så handler jeg - hurtigt. Det betød, at jeg fik sat bloggen i luften inden listen over aktører var fuldstændig.... Det skal jeg beklage - men håber at mine gode intentioner vejer tungere end hastværket.

Lad dialogen begynde! Og et indgangsspørgsmål til dig, kære aktør:
Hvad forventer du at fredagens møde bærer af frugt?


/Claus

Let's talk...

På fredag den 9. marts mødes 'Netværket til formidling af de 8 kostråd'. Fødevarestyrelsen, SUHR'S og Sundhedsformidlerne.dk har inviteret til møde, programmet indeholder nyheder og muligheder. Vi er 65 tilmeldte aktører - og der er stadig plads til flere.

Her på bloggen kan du i de kommende dage følge forberedelserne til fredagens møde. Og fra på fredag kan du her se resultaterne af dagens aktiviteter, bidrage med evalueringstanker samt input til hvordan vi kommer videre med formidling af de 8 kostråd.

Velkommen til. Glæder mig til mange gode bidrag - både på fredag og her på bloggen.

Dialog = kommunikation = formidling.

/Claus